Væggen med standseværktøjet. Hver model har sin helt egen skabelon, der - via tryk - bliver skåret i læderet. Et præcisionsarbejde.
Der er en skabelon til hver enkelt lille del, og efter udstandsningen ses her nogle eksempler på råmodeller, der nu skal videreforarbejdes.
Via prægeværktøjet trykkes det valgte motiv ned i læderet.
Modellerne ligger nu klare på farvebordet.
Her er en model i naturfarvet kærnelæder med præg klar til den komplicerede håndfarvning.
Det kræver mange års erfaring og et godt håndelag at opnå en ens farve på hele remmen.
Modellen er nu næsten færdigfarvet - det er da ægte håndværk!
Så skal der vælges en bagsidebeklædning blandt de fire valgfrie materialer vi tilbyder vore kunder.
Hver eneste model får også pålimet bagsidebeklædningen via håndkraft.
Arbejdet med limningen kræver en stor akkuratesse, da der - hos vore produkter (!) - ikke må forekomme synlige kanter af bagsidematerialet på remmens forside.
Modellerne er nu klare til at få påsyet pyntestikningerne, der - foruden det smukke udseende - tillige forstærker remmens holdbarhed.
Den næstsidste af vore produktionsprocesser er at sy de stærke spænder på i hver ende af remmen.
Dernæst kommer etiketterne på, hvorefter vore gode, håndlavede remme er klare til forsendelse til detailhandlen i både Danmark og udlandet.